Køre- og hviletidsregler

null
Vi kommer til dig
null
Løbende kontrol af kvalitet
null
Moderne udstyr

Køre- og hviletidsregler

Her er de vigtigste punkter, som skal overholdes når du køre i en bil, bus eller lastbil, som er underlagt køre- hviletidsbestemmelserne.

  1. Du må aldrig køre mere end 4,5 timer i træk.
  2. Når du har kørt 4,5 time, skal du holde 45 minutters pause. Du må gerne dele denne pause i 2, således at du holder 15 minutter først og senest ved udgangen af de 4,5 timers køreperiode holder de sidste 30 minutter.
  3. På en dag må du højest køre 9 timer, dog må du 2 dage om ugen køre 10 timer. I en uge må der højst køres 56 timer og på 2 sammenhængende uger må der køres 90 timer. En uge starter til midnat Søndag aften og 7 døgn frem.
  4. Du skal holde 45 timers sammenhængende hvil hver uge. Dog kan du nøjes med et reduceret hvil på 24 timer, men så skal du holde et længere hvil inden for de næste 3 uger, hvor du ligger de manglende timer til et 45 timers hvil.
  5. Du skal holde 11 timers hvil efter hver køreperiode på 9 (10) timers kørsel. Men her er der også undtagelser, for 3 gange om ugen kan du nøjes med at holde minimum 9 timers hvil. Det vil sige, at de dage du holder 9 timers hvil, har du 15 rådighedstimer og de dage du holder et regulært hvil på 11 timer, har du kun 13 rådighedstimer. Der er en undtagelse mere. Hvis du har brugt dine 3 stk 10 timers hvil og får brug for at dele dit hvil op, så kan du holde det af 2 gange, den ene periode skal bare være mindst 3 timer og den anden 9 timer. så det giver 12 timer i alt.
  6. Kører man med 2 chauffører i bilen, så er reglerne lidt anderledes. Nu har man 30 timer i stedet for 24 timer, til at nå arbejde og hvil. Rådigheds tiden er op til 21 timer, hvis man holder et reduceret 9 timers hvil. Begge chauffører skal have kort i bilen hele tiden. Dog må den ene chauffør starte op til en time før den anden.
  7. Hvis du skal med en færge, så er der også en helt speciel regel. Du må afbryde dit daglige hvil (11 timer) 2 gange, med maks en times varighed, for at køre af og på færgen. (HUSK at stille din tachograf om til færge, når du holder på færgen) Den times køretid, du må bruge, tæller ikke med i din normale 9 eller 10 timers kørsel.
  8. Hvis der opstår uforudsete forsinkelser under kørslen eller der ikke er plads på den p-plads, hvor man havde planlagt sit hvil, så kan man blive nødt til at overskride køre- hviletids bestemmelsen. Hvis man gør det, så HUSK at lave en 24 timers udskrift i tachografen og notere bag på, HVOR, HVORNÅR & HVORFOR man har brudt køre- hviletids bestemmelsen. Så er det op til lovens lange arm, om de vil acceptere overtrædelsen. Men laver man IKKE en udskrift, så kan man være sikker på, at få en bøde, hvis man efterfølgende bliver stoppet, eller hvis firmaet bliver indkaldt til virksomhedskontrol.
Kontakt os i dag

Vil du vide mere?

Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.

Ring til os på telefon (+45) 60 56 90 91 eller send en mail til info@fynsfartskriver.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

(+45) 60 56 90 91
info@fynsfartskriver.dk